Tangeværket ved Gudenåen nær Bjerringbro er Danmarks største vandkraftværk. Da det blev opført i 1921, dækkede det 1/4 af Jyllands el-forbrug. Turbinerne snurrer stadig på det gamle værk, men i dag er dets betydning for el-forsyningen minimal. Til gengæld har det fået en anden betydning, nemlig som et enestående velbevaret kulturmiljø, som fortæller om et vigtigt element af Danmarks industrialisering: energiproduktionen. I tilknytning til værket er opbygget et stort og velfungerende museum, som fortæller om elektricitetens teknologi- og kulturhistorie.
Men værket har længe været en torn i øjet på lystfiskere og naturinteresserede. Det spærrer nemlig for fiskenes vandring op ad Gudenåen. I de senere år har det været diskuteret hvad der skal ske med værket – og især med Tange sø, den kunstige sø som blev skabt gennem opdæmning ved værkets opførelse. Det mest radikale forslag går på at tømme søen, for derved at genoprette Gudenåens “naturlige” forløb.
Dette vil imidlertid være en de facto ødelæggelse af Tangeværket som kulturmonument. Derfor bør man i stedet overveje en af de mindre drastiske løsninger, som leder en del af åens vand udenom Tange sø til glæde for fiskene, men lader det enestående kulturmiljø bestå.
Det har jeg skrevet en kommentar om, så kan læses på s. 3 i dagens udgave af dagbladet Information. Kommentaren kan desuden læses på avisens web-sted.