Adobe Lightroom – ikke godt nok endnu, desværre

Det er vel nu flere måneder siden, Adobe lancerede den endelige version 1 af deres nye fotohåndteringsprogram Lightroom. Forud var gået en længere periode, hvor diverse betaversioner havde været i frit omløb. Adobe havde valgt en meget åben udviklingsproces, i håb om at få så megen konstruktiv feedback som muligt, som kunne indarbejdes i det nye produkt. Det er fint.

Derfor var det relativt kendt, hvad vi kunne forvente os af Lightroom. Hertil kommer, at der allerede er skabt en hel del Lightroom-dedikerede web-steder, foraer, mv. som fortæller i dybden om det nye program. Det er også fint.

Nogle web-steder – som f.eks. Lightroom Killer Tips – strømmer så meget over af begejstring for Lightroom, så det næsten får karakter af tilbedelse. Heldigvis kan man selv få syn for sagn, for hos Adobe kan man hente en gratis prøveversion, som er fuldt funktionel i en måned.

Jeg har nu haft Lightroom installeret og brugt det ret intensivt i nogle uger. Det første indtryk var forvirring, dernæst begejstring – og til sidst, desværre, skuffelse. Kort sagt mener jeg, at Lightroom bygger på mindst 2 rigtig gode ideer, som på længere sigt godt kan gøre det til et rigtig godt redskab. Men her og nu lider det desværre også af nogle mangler, som reelt gør det uegnet til i hvert fald mit formål.

Først de gode ideer. Den ene er at skabe et program, som er centreret omkring den fotografiske arbejdsgang. Hovedelementerne i Lightroom er således dels en fremragende RAW-konverter, dels et databasebaseret sorterings og arkiveringsværktøj. Det første svarer dybest set til den RAW-konverter som følger med nyeste version af Photoshop, så her får man ikke i sig selv noget nyt og bedre med Lightroom. Men det sidste findes som bekendt ikke i Photoshop, som aldrig har tilbudt ordentlige værktøjer til den slags (idet vi her forbigår Bridge i nådig tavshed).

Med Lightroom går man glip af en hel del af redigeringsmulighederne i Photoshop. Men hånden på hjertet, hvor mange af os bruger reelt mere end halvdelen – højt sat – af Photoshops funktioner? Vigtigste forskel er nok, at man i Lightroom ikke kan operere med lag og masker, og derfor heller ikke selektiv redigering i dele af et billede. Om man som Lightroom bruger helt kan undvære Photoshop, afhænger naturligvis af hvor meget man normalt efterbehandler sine billeder. Jeg ville ikke kunne det. Men jeg ville nok – med et stort forbehold, som jeg vender tilbage til nedenfor – kunne holde mig indenfor Lightroom for 70-80% af mine billeders vedkommende.

Med Lightroom får man altså et program, som samler alle de væsentligste funktioner fra import af billeder far kameraet over sortering og arkivering til billedbehandling og udskrift i en og samme pakke. Og det vel at mærke en pakke med en konsistent og gennemtænkt brugergrænseflade. Brugegrænsefladen er ganske vist radikal anderledes end den vi kender fra Photoshop – men når man har vænnet sig til den, fungerer den godt.

Den anden rigtig gode idé er det som Adobe kalder ikke-destruktiv redigering. Det går i al sin gribende enkelthed ud på, at Lightroom aldrig ændrer så meget som en pixel i dit oprindelige billede. Alle de konverteringer og redigeringer du laver bliver gemt som en “opskrift” i programmets database eller i en selvstændig fil. Det betyder også, at der er ubegrænsede muligheder for at gå tilbage i processen. Det er også uhyre fleksibelt, hvis man f.eks. har billebehandlet sit foto til udskrift men senere får brug for en udgave til web – så skal man ikke RAW-konvertere forfra, men kan nøjes med f.eks. at ændre størrelse og beskæring.

Men hvad er det så der spænder ben for programmet i den sidste ende? Det er primært tre ting, hvoraf den første er hastigheden – eller mangelen på samme. Lightroom har en vældig fin brugergrænseflade, når man skal sortere sine billeder. Men hvad hjælper det, når den bruger et tocifret antal sekunder på at optegne hvert eneste billede, hver gang man bladrer i sit billedbibliotek? Jeg skal indrømme, at min PC måske ikke er den hurtigste knallert på kajen. Men den er dog hurtig nok til, at jeg aldrig har oplevet noget tilsvarende i andre programmer. Eksempelvis giver det ingen problemer at håndtere de samme 6.000+ billeder i Adobes andet bud på en billeddatabase: Organizer, som er en del af Elements. Jeg har brugt de tips til optimering af Lightroom, jeg har kunnet finde på nettet. Men det er da muligt, at det er mig der gør noget forkert – her er jeg villig til at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Hvis det var den eneste indvendig jeg havde mod Lightroom, ville jeg også være villig til at arbejde hårdt for at finde en løsning på det problem – og måske i sidste ende opgradere min PC om nødvendigt.

Men desværre er der også andre problemer. Nummer to er den måde Lightroom håndterer farver på. Internt kører programmet med 16bit farver hele vejen igennem og med prophotoRGB som farverum – altså det pt. “største” farverum. Først når man vælger en destination for et af sine billeder, skifter Lightroom til et andet, passende farverum: sRGB hvis man exporterer som JPG til skærmbrug og f.eks. adobeRGB til udskrift. Det betyder, at farvehåndtering i princippet er nemt. Desværre er det også uforudsigeligt: man har nemlig ingen mulighed for på forhånd at se, hvordan det billede man arbejder med vil se ud, når det eksporteres. Ofte vil der være små, men tydelige forskelle i farvebalance- og intensitet, når der skiftes farverum. I Photoshop findes der en fin funktion, kaldet “Proof colors”, som gør det muligt at se hvordan det billede man har på skærmen vil ta’ sig ud i et andet farverum. Det er mig en gåde, hvorfor Adobe ikke har inkluderet samme funktion i Lightroom, som helt specifikt henvender sig til professionelle, som må formodes at stille krav om let og nøjagtig farvestyring?

Det sidste problem – som for mig slog hovedet på sømmet – er den mildest talt elendige JPG-eksport. Det er år og dag siden Adobe indførte en pre-view funktion i Photoshop, så man direkte kan se effekten af den grad af JPG-kompression man vælger. Til overflod findes der en “Save for web” funktion, som gør det muligt direkte at sammenligne forskellige grader af kompression. I Lightroom er der intet af den slags: her kan man blot vælge et tal for kompression og så håbe på, at det er passende. Problemet forværres af, at man først vælger den endelige billedstørrelse i forbindelse med eksporten. Det betyder i praksis, at brug af skarphedsfilteret kun kan ske på billedet i fuld størrelse, ikke i den størrelse det får i JPG-versionen. Dermed er det uhyre svært at vælge den rigtige skarphed.

Der er med andre ord et meget stort element af gambling involveret i en konvertering til JPG: hvordan farver, skarphed om kompression helt præcist vil ta’ sig ud på nettet kan man først vide, når man får åbnet billedet i sin web-browser. Er man ikke tilfreds med resultatet må man prøve igen og sjusse sig frem til nye værdier. Vil man ha’ fuld kontrol med processen, kan man selvfølgelig eksportere hver enkelt billede til Photoshop, og så konvertere til JPG derfra – men så går en stor del af ideen ligesom tabt…..

Hvis man primært bruger Lightroom til at klargøre fotos til print, er det sikkert et rigtig godt program. Men hvis man primært – eller bare i høj grad – bruger det til at behandle fotos der skal på nettet, så er der efter min mening for mange irritationsmomenter. Det er vældig ærgerligt, fordi problemerne kunne være løst med nogle få funktioner, som allerede findes i andre Adobe-programmer. Hvis og når det sker, så vil jeg helt bestemt prøve Lightroom igen. Indtil da vil jeg vælge andre løsninger.