“Det kulturhistoriske museum skaber forståelse af fortiden gennem sine genstande. Denne forståelse vokser imidlertid ikke automatisk ud af genstandene – den skabes gennem fortolkning. Museet foretager en sådan fortolkning, og stiller den til rådighed for offentligheden. I dette arbejde er museet forpligtet af de regler som gælder for den videnskabelige diskurs, herunder åbenhed og selvkritik. Kun på denne måde kan museet fremstå med troværdighed i sin formidling.
Men museologien må også forholde sig til den anden del af museernes dobbelte rolle: den formende. Nogle vil måske mene, at vi dermed bevæger os over i det normative, og at museet som offentlig institution bør holde sig fri af den slags. Men fordi museet altid eksisterer i en nutids kontekst, så kan det ikke frasige sig sin formende rolle. Det er ikke nødvendigvis museets opgave som institution at udøve samfundskritik. Men det er som minimum museets forpligtelse at være en relevant resurse for borgerne i deres individuelle og kollektive kulturelle praksis – herunder også en samfundskritisk praksis….”
Læs mere i Fra det mugne liv, et essay om kulturkritik og museer. Oprindeligt skrevet til Nils Bredsdorff og Niels Finn Christiansen (red.): Det kritiske blik – festskrift til Morten Thing. Tiderne skifter, København 2005.