I 1919 etablerede Ford Motor Company en bil-samlefabrik på ydre Nørrebro i København. Det var den anden af sin art i Europa efter den man havde åbnet i Manchester i 1911. Fra København blev det meste af Nordeuropa forsynet med den berømte Ford T – verdens første masseproducerede bil.
Det gik så godt, at større faciliteter blev nødvendige, så i 1924 åbnedes en ny, moderne fabrik i Københavns Sydhavn. Fabrikken var designet af Albert Kahn, arkitekten bag Fords enorme industrielle komplekser i Detroit. På fabrikken benyttedes samme produktionsteknologier som i Detroit – herunder, naturligvis, samlebåndet.
Men når det gjaldt forholdet mellem arbejdere og ledelse var der forskel på Detroit og Danmark. I Detroit kæmpede Henry Ford med vold og magt mod ethvert tilløb til faglig organisering, og først i 1941 blev der indgået overenskomst med United Auto Workers. I Danmark var alle arbejdere fagligt organiseret fra dag ét, og overenskomst en selvfølge.
Men de produktionsmetoder og -teknologier som Ford bragte med fra Detroit skulle vise sig at være en udfordring for fagforeningerne. Især det systematiske forsøg på at bruge ufaglært arbejdskraft overalt hvor det var muligt, føltes som en trussel af de faglærte danske arbejdere. De høje lønninger som Ford betalte, lagde også en dæmper på arbejdernes vilje til at føre faglig kamp. Så da den danske ledelse, på direkte ordre fra Detroit, meddelte at man ikke længere ønskede at indgå overenskomst, kunne arbejderne og deres fagforeninger ikke finde sammen i en fælles kamp for bevaring af overenskomsten.
På samme tid var de Socialdemokratiske regeringer, i 1924-26 og fra 1929 og frem, fast besluttede på at fremme industriens modernisering. Ønsket blev ikke mindre i 30’erne, hvor det gjaldt om at sikre arbejdspladser i tider med økonomisk depression. Ford Motor Company blev et eksempel for arbejderbevægelsen på, at beskæftigelse og gode lønninger var muligt, hvis industrien baserede sig på rationel masseproduktion.
Mens Ford i Danmark var en succes fra et forretningsmæssigt synspunkt i det meste af 1920’erne og 30’erne, kom man under pres fra større Ford-fabrikker andre steder i Europa i løbet af 1950’erne. I 1966 blev samlefabrikken i København endeligt lukket ned.
Jeg har skrevet om historien om Ford i Danmark i mellemkrigstiden, med vægt på arbejdsmarkedsforhold, i en artikel, der er offentliggjort i Labor History vol. 55 nr. 3 2014 under overskriften “Between Denmark and Detroit: unionized labour at Ford Motor Company, Copenhagen, 1919-1939”.
En PDF-version af artiklen kan købes fra forlagets hjemmeside. Alternativt kan du hente en kopi af det accepterede manuskript (AKA postprint) gratis her.
Den foerste Ford fabrik i Europa var i Cork, Irland, hvor Henry Fords familie stammede fra. Den anden fabrik laa i Heimdalsgade Koebenhavn Noerrebro. Min far Orla Emil Larsen begyndte som kontorbud i Heimdalsgade i 1920 og blev med Ford indtil 1964 som General Sales Director for Danmark, Norge, Island/Groenland, de Baltiske lande og Polen . Jeg selv har vaeret ansat hos Ford i Tyskland, England og Canada i 9 aar indtil 1962.
Kære Ben Larsen
Tak for din kommentar – meget interessant at høre om din og din fars tilknytning til Ford.
Den første Ford samlefabrik i Europa var den i Manchester, som åbnede i 1911. Ford etablerede et selskab i Irland i 1917, men startede først samlefabrik i Cork i 1919. Det var samme år som den danske samlefabrik åbnede i Heimdalsgade. Men der er den krølle på historien, at mens der blev samlet biler i København var det i starten kun traktorer, der blev samlet i Cork. Fabrikken der var faktisk slet ikke en del af bilkoncernen, men hørte under Fordson, et selvstændigt selskab som var etableret af Henry Ford mhp. traktorproduktion.
Så på den måde synes jeg det er rimeligt at hævde, at fabrikken i København var nummer 2 i Europa 🙂
MVH Lars
Hej har hørt der blev samlet 6 Ford mustang 6 cylindre i kbh i starten af 70 erne…?? Kan man finde oplysninger om disse nogen steder.
Kontakt mig gerne…
Hej Clemens
Fords samlefabrik i Sydhavnen lukkede i 1966. Så hvis der er blevet samlet Mustang’er i starten af 70’erne har det ikke været på samlefabrikken. Men min egen forskning i Ford-historien slutter også i ’66, så jeg kan ikke principielt udelukke, at du har ret. Måske kan man have samlet nogle enkelte biler som en særlig gimmick eller af andre grunde. Hvor har du oplysningerne fra – og kan du komme nærmere på et årstal?
MVH Lars
Hej Lars.
Beklager jeg havde ikke set der var svar.
Mht. Mustang samlet omkring 70 så stammer oplysningerne fra en ejer af en sådan dansk samlet model.
Har desværre ikke set noget på tryk der kan dokumentere samme.
Mvh Clemens
hvor præcis lå den første fordsamlefabrik Heimdalsgade hvilket nr.?
med venlig hilsen
Franz Lange
Hej Franz
Ford startede med at rykke ind i Heimdalsgade no. 42. Her lå en tidligere skrothandel, med en fabriksbygning i et plan og en mindre kontorbygning. Efter kort tid tilføjede man en stor bygning af blikplader, importeret fra USA. Alligevel fik man hurtig pladsmangel, og ekspanderede først til nabobygningen nr. 44, og senere til nummer 28 længere nede af gaden
Ingen af disse bygninger findes i dag.
I am writing a book on Henry Ford’s architects and buildings. Would you (or any of your readers) happen to know who was the architect of the Copenhagen plant? Or anything about its design? From Ford News, December 1923, it says it was a Danish architect. Also, would you know if the building is still standing?
Thanks. Brian McMahon in USA
Hello Brian. The 1924 plant was actually designed by Albert Kahn. It was build by a danish construction company. Unfortunately it has been demolished.
Ved du hvilke biler modeller der blev samlet i sydhavnen.
Jeg leder efter oplysning omkring min 1964 ford thames 400 e
thames 400E skulle efter sigende skulle også være samlet i DK
stelnummer er 403E-L 53 D 752985 C
403e (Biltype) L (Sted den blev bygget. ) 53 (15cwt singlecab) D (1964 )
752985 (serienummer) C (Maj måned)
Kan du hjælpe
Hej Henrik
Jeg har prøvet at lede lidt i de kilder, som jeg har haft fundet i Fords arkiv. Jeg har jo været mest interesseret i fabrikkens udvikling på et overordnet niveau, så det er årsberetninger, bestyrelsesreferater og generelle regnskaber. Desværre findes der ikke her nøjagtige oplysninger vedrørende mærker, når det gælder last- og varevogne. Det tætteste jeg kan komme på er de såkaldte “financial statement and operations reports” (FSOR), hvor der kun skelnes mellem “light trucks” og “heavy trucks”. Mon ikke Thames falder ind under kategoiren “light truck”?
Desværre har jeg ikke kunnet finde en FSOR fra 1964, men af den fra 1962 fremgår det, at der blev solgt 2135 “light trucks” af britisk oprindelse, hvoraf de 1650 blev importeret som færdige, mens kun 485 blev samlet i København.
Det passer meget godt med den generelle udvikling i 1960’erne, hvor flere og flere biler blev importeret færdige, og kun nogle få, meget solgte modeller, blev samlet i København.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at din Thames kan være samlet i Sydhavnen. Men for at afgøre det helt sikkert skal man dels overtale Ford til at få adgang til deres arkiv, dels være så heldig at finde en liste over produktionen i 1964 forsynet med serienumre. Det er i praksis som at finde en nål i en høstak.
Så du må nok nøjes med at glæde dig over din fine bil 🙂
PS: Måske findes der en engelsk Ford-klub, som har styr på serie-numre og produktionssteder? Men det ved du jo nok allerede mere om, end jeg gør 😉