Hvad laver Dannebrog i Italien?

Billedet her tog jeg for nogle år siden i Torino. Jeg kom til at tænke på det, fordi dagen i morgen – d. 15. juni – er Valdemarsdag. Den dag i 1219, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen et sted i Estland og indgød den danske kong Valdemar Sejr, som netop var i gang med en krig på de kanter, så meget mod, at han vandt slaget over de vantro.

Siden blev den røde dug med det hvide kors vores nationale flag, og netop i år, hvor der er gået 800 år siden det dalede ned over Valdemar og hans krigere, er der lagt op til ekstra stor fejring.

Men som det fremgår af billedet, så må man nok gå ud fra at der ikke kun faldt et, men flere røde flag med hvide kors ned fra himlen den dag. Man må også gå ud fra, at der stod en strid østenvind hen over Estland og omegn. For tilsyneladende blæste der røde duge med hvidt kors langt ud over Europa.

Et af dem blæste over til det Tysk-Romerske Rige og landede for fødderne af kejser Frederik II, der samlede det op og gjorde det til sin krigs-fane i slaget mod Lombarderne ved Cortenuova i 1237. Også ham bragte flaget held: han vandt slaget.

Et andet blæste noget mere sydpå, ned mod det Hellige Land, hvorfra det af snørklede veje blev til Malteserordenens flag. Ja, faktisk var der mindst to der blæste sydpå, men det ene nåede ikke længere end til Wien, hvor det blev til byens officielle våben. Og så var der et, der blæste mod nordvest, hvor nogen senere tog det til sig, tilføjede det lidt heraldisk krims-krams og gjorde det til våbenskjold for universitetet i Cambridge.

Tilbage i korstogenes tid var korset sjovt nok et meget populært og meget anvendt symbol. Det samme var kombinationen af de to farver rødt og hvidt. Derfor kan man i dag more sig med at spotte hvide kors på rød baggrund i flag, faner og våbenskjolde over det meste af Europa.

Men det var Italien vi kom fra. I højmiddelalderen var der som bekendt ikke noget der hed Italien, men derimod en vrimmel af større og mindre fyrstedømmer og bystater. Et af dem var Savoyen. Og et par hundrede år efter, at Dannebrog var faldet ned over Estland, snublede kejseren af Savoyen over et tilsvarende flag som var blæst hele vejen over Alperne, og gjorde det til sit. Savoyen ekspanderede og blev til Kongedømmet Sardinien, som trods sit navn havde sin magtbase på fastlandet, i Piemonte, med Torino som hovedstad.

Italiens såkaldte forening i 1861 var i lige så høj grad en anneksion af de øvrige områder under Kongeriget Sardinien, hvis regent Victor Emanuel II så meget praktisk kunne udnævnes til konge af Italien. (Dermed også forklaringen på, at der ikke findes nogen nummer et i den italienske kongerække). Da man endnu ikke havde fået militært bugt med paven i Rom var Torino også det forenede Italiens første hovedstad i årene 1861-65.

Piemonteserne fra det rige nord satte sig ikke blot på magten i det nye Italien, men de gjorde også deres eget våben-skjold til hele nationens. Det fik således en central placering i det Italienske rigsvåben frem til 1946, da landet blev udråbt som republik og kongen afsat. Men den dag i dag kan man ind imellem spotte noget der ligner Dannebrog på officielle bygninger fra kongerigets tid, rundt om i Italien. Og i Torino går man, som det fremgår af billedet, stadigvæk all in med den røde dug med det hvide kors, når der skal pyntes festligt op i byen.

Hvad kan man så bruge den historie til? Alt efter temperament kan man jo tolke den som et tegn fra himmelen på, at der findes et direkte, kulturelt slægtskab mellem Danmark og Piemonte. Det er vi nok mange der ville ønske var sandt, men den fortælling blegner desværre, når man ser på hvilken rolle rødvin, trøfler og risotto har spillet i traditionel, dansk kogekunst.

Man kan også tolke den som eksempel på hvordan Europæisk kulturhistorie, og herunder det som vi rundt omkring i nationalstaterne dyrker som vore allermest dyrebare og identitetskabende nationale symboler, i realiteten er resultatet af en lang historisk krydsbestøvning, og derfor også vævet sammen på godt og ondt.

Der ikke i sig selv noget galt med nationale symboler. Dyrkelsen af Dannebrog er ganske vist mere end noget andet vokset ud af 1800-tallets nationalromatik, og myten om flaget der faldt ned fra himlen er selvfølgelig netop det: en myte. Men fred være med det. Det er da en fin historie. Og havde vi ikke haft Dannebrog, så havde vi været nødt til at opfinde nogle andre symboler for vores nationale identitet.

Der hvor kæden knækker for mit vedkommende er, når den nationale identitet bliver til nationalisme og fremmedhad, og de nationale symboler bliver brugt til udgrænsende selvhævdelse og til at slå andre mennesker, folk og kulturer oven i hovedet med. Så er det godt at ha’ et par kolde, kulturhistoriske facts at slå tilbage med. Dem har du så fået her.