Sidste år var jeg, som en del af mit arbejde, i Italien for at se på industrihistorie. En international flok af historikere og museumsfolk kørte rundt i norditalien i en lille uges tid. En af mine gode kolleger fra Norge havde, på vej ud af døren, snuppet et Canon dSLR med på turen. Da han kom til Italien opdagede han, at han havde glemt at få batteriladeren med. Vi var vel 80 mennesker på turen, som stort set alle var udstyret med digitalkameraer – heraf en hel del Canon, men ingen af samme model. Det lykkedes aldrig min kollega at finde en lader, der passede til hans bestemte batteri. Så der blev ingen billeder fra den tur…
Selv om en stor del af dem formentlig stammer fra samme underleverandør, så gør de forskellige kamerafabrikanter sig stor umage for at sikre, at lige præcis deres batterier ikke kan bruges i andre kameramærker – og ofte heller ikke i andre modeller af samme mærke. Det er muligvis godt for firmaets indtjening – men ikke for brugerne.
Indtil den nyeste model K10D er Pentax gået en anden vej: i stedet for et specielt batteri kan man bruge 4 standard AAA batterier eller 2 CR-V3 lithium batterier. Det giver i alt 4 muligheder, med hver deres fordele og ulemper:
- skulle man, som min stakkels kollega, være kommet af sted uden lader, kan man gå ind i nærmeste kiosk og købe 4 almindelige AAA alkaline batterier. De holder ikke voldsomt længe, men kan redde en ud af træls situation…
- en betydelige bedre ydelse får man med 2 stk lithium-batterier af typen CR-V3. De holder rigtig længe. Men de er dyre, kan ikke fås i en hvilken som helst kiosk, og så er det stadig engangsbatterier – hvilket er en ulempe både ud fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt.
- skal der være økonomi i det, kan man anskaffe et – eller helst flere – sæt af genopladelige AAA NiMH’er og en god, hurtig lader. Køber man dem med en kapacitet på mindst 2500 mAh så holder de længe, typisk til 3-400 optagelser. Med et ekstra par i tasken går man i praksis aldrig tør for strøm. Men der er også et par ulemper: for det første har et genopladeligt AAA batteri kun en spænding på 1,2 volt, så 4 stk. giver “kun” 4,8 volt. Da kameraet er konstrueret til en spænding på 6 volt betyder det at man i teorien får en lavere ydelse, hvilket f.eks. kan betyde at autofokusen ikke er helt så hurtigt som den kunne være. For det andet taber NiMH’er i styrke over tid, selv om de ikke bruges. Et sæt fuldt opladede NiMH’er som ligger en måned i en skuffe bør oplades igen inden brug.
- den ultimative løsning burde derfor være genopladelige lithium-batterier, af typen RCR-V3. Dem fraråder Pentax ganske vist at man bruger. Det skyldes, at de kan nå op på en spænding på mere end 3 volt – f.eks. 6,5-7 volt for to stk. Det kan være ret usundt for kameraet. På det seneste er der imidlertid kommet typer som garanterer en max-spænding på 3 volt. Så da jeg faldt over et billigt tilbud på nettet skulle de prøves – det følgende er mine erfaringer:
På batterierne står der ganske vist 3 volt. For en sikkerhed skyld lånte jeg min nabos voltmeter: og jo, det passer godt nok.
Så var det jo bare at smide dem i kameraet. Det var ganske rigtigt også som om autofokusen reagerede minimalt hurtigere. Det er naturligvis et subjektivt indtryk – jeg har ingen instrumenter til eller viden om hvordan man tester det objektivt. Desuden er det også mit indtryk – igen subjektivt – at ydelsen holder bedre i koldt vejr end NiMH’erne gør. Og så er der lige den detalje, at 2 RCR-V3’er vejer lidt mindre end 4 AAA’er…
Men desværre er der også ulemper. For det første holder de knap så længe som NiMH’erne – jeg kan ikke få mere end omkring 225 optagelser ud af dem. Det kan jeg leve med. Hvad værre er: de dør meget pludseligt, og uden at batteriindikatoren tilsyneladende er i stand til at registrere det. Selv om indikatoren viser fuld styrke holder kameraet pludselig op med at reagere – og vågner først, når der kommer nye batterier i.
Det sidste er r..irriterende, og overskygger for mig den minimalt bedre ydelse. Jeg vil måske nok bruge RCR-V3’erne i specielle situationer, som f.eks. når det er meget koldt. Men ellers vil jeg holde mig til de gode, gamle NiMH’er.
…OK, det var så ugens foto-teknik-nørd-post. Næste post handler om noget helt u-teknisk – på spejderære 😉