Fotografi, historie, politik…
I påsken havde jeg fornøjelse af at opholde mig et par dage i Teignmouth sammen med familien. Vi kendte ikke stedet på forhånd, men havde valgt det som et godt udgangspunkt for at kigge lidt på Sydengland. Det viste sig at være en vældig hyggelig lille by. Meget Britisk, men på en charmerende og afslappet … Læs mere
Husker du scenen fra “Fagre voksne verden”, hvor den nybagte student bliver hevet til side af familiens ven og får det faderlige råd: “Plastics! There is a great future in plastics!” Hvis ikke, kan du gense den her: Derefter spoler vi hurtigt frem til fremtiden, som nu er nutid: Billdet viser en albatros-unge, som er … Læs mere
Vi er liv & lys vi er skygger & magi vi er hinandens alibi C.V. Jørgensen
Denne lille fyr var i problemer forleden. Han er født og opvokset i den mejsekasse, som hænger i det æbletræ hvortil også min hængekøje er fastgjort.
I mandags havde han så nået teenager-alderen (bemærk det typiske teenager ansigtsudtryk) og besluttet sig for, at ta’ de første skridt – eller rettere bask – ud i den store verden.
Det gik ikke så godt.
I torsdags kom vi så hjem fra Egypten efter en uges sejlads på Nilen mellem Luxor og Aswan og en uge ved Rødehavet – med en afstikker til Cairo. Det var en helt fantastisk tur. Der var naturligvis masser at se, såvel fra oldtid som nutid. Egypterne var venlige og hjælpsomme. Men Egypten er også kontrasternes land: mellem … Læs mere
Forleden dag forsøgte jeg at skrive lidt, mens en af drengene så Boogie i TV. Pludselig skar en usædvanlig stemme gennem den sædvanlige pop-grød og fangede min opmærksomhed. Det måtte jeg se hvad der var. Sangerinden hed Duffy. Aldrig hørt om hende før, men på http://www.iamduffy.com/ kan man læse lidt mere om hende – og … Læs mere
Det virtuelle Christianehøj er blevet malet og har fået nyt tapet. Det tidligere design var bestemt for at give den bedst mulige baggrund for præsentation af billederne i fotoalbummet. Til det formål valgte jeg en neutral grå, som så – for sammenhængens skyld – blev den gennemgående farve på hele web-stedet. Men det så ærlig … Læs mere
I går fik vi øje på noget interessant ude i haven: et staudebed, hvor de gamle stængler fra sidste år stadig står i visne klynger, var fyldt med snegle. I massevis var de kravlet op, og sad nu enkeltvis og i små klynger på planterne. Nogle var levende, men rigtigt mange virkede som om de havde opgivet ånden på vejen. Men selv i døden sad de stadig fast på stænglerne, så langt som de nu var kommet op.
Vinteren går på hæld. Gamle sommerminder blander sig med duften af visne planter. Det er vist ved at være på tide, at gøre klar til en ny sæson.
Samme sted – en uges forskel: