Fotoagenturet Magnum var noget for sig, helt fra starten. Stiftet i 1947 af nogle af datidens bedste, socialt engagerede reportagefotografer, med det formål at give fotograferne større kontrol over deres eget arbejde. Den engagerede reportage og det gennemarbejdede foto-essay har været kendetegnet for Magnum lige siden. Nutidens Magnum-fotografer er (heldigvis) ikke bare kloner af Capa og Cartier-Bresson. I stil og emner har de bredt sig. Nogle er mere interessante end andre. Men ligegyldige er de aldrig. På Magnum Photos – In Motion kan man få syn for sagen. En samling af on-line foto-essays, som rækker fra det gode til det fremragende