På sin stærkt anbefalelsesværdige blog The Online Photographer har Mike Johnston i en række indlæg skrevet om de gode gamle 50’ere – altså objektiver med 50 mm brændvidde.
En gang var 50’eren standardobjektivet, som sad på alle nyindkøbte spejlreflekskameraer. Nu om dage hedder et standardobjektiv typisk 18-50 mm, og den gode gamle faste 50’er er ude i kulden. Og det er synd, af mange gode grunde som Mike gør glimrende rede for.
Dog synes jeg godt han kunne skelne lidt klarere mellem de to begreber “normaloptik” og “50 mm”. I filmdagene var de to ting det samme, for en 50 mm gav en billedvinkel som tæt på det menneskelige synsfelt – deraf normalen. 50’eren var simpelthen grænsen mellem vidvinkel og tele. Men med få undtagelser, så har de fleste digitale spejlreflekskameraer en sensor som er mindre end det gamle 24*36 mm film-format. Da billedvinklen afgøres af forholdet mellem brændvidde og kvadratet på billedplanet, betyder det i praksis at 50’eren får en anden billedvinkel. Typisk noget der svarer til ca. 75 mm i de gamle filmdage – altså en kort tele. En normaloptik til en typisk digital spejlrefleks vil derfor nærmere være omkring 30 mm.
Diskussionen handler altså om to ting: Dels hvilken nytte man kan have af 50’eren på dagens kameraer. Dels om hvad man skal med en normaloptik i disse zoom-tider.
Men Mike Johnston skal tilgives. Han kan nemlig ikke dy sig for at bringe sin personlige liste over verdens 10 bedste 50’ere. Og minsandten om ikke et mine egne objektiver er på listen. Og nej: det er hverken et Leica, Zeiss eller Canon L, men et Pentax SMC-A 50mm F1.4, som jeg har købt brugt for 400 kr. Og jeg er helt enig med Mike Johnston: det er et pragtfuldt objektiv!
Project 10-50 på http://www.project10-50.com/ må da lige være noget i denne sammenhæng. Der er også tilknyttet en Flickr-gruppe http://www.flickr.com/groups/project10-50/
Har godt set det. Jo, det ku’ da godt være man sku’ pudse 50 mm’eren 😉