I anledningen af Industrikulturens år 2007 er der udkommet en antologi med tekster om industrikultur i Danmark 1850-1914. Antologien, som er produceret af skoletjenesten, er beregnet til undervisning i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser – men kan naturligvis også læses af andre, med interesse for emnet.
Bidragene er primært skrevet af museumsfolk fra Nationalmuseet, Teknisk Museum, Arbejdermuseet og flere andre. Indholdsmæssigt spænder de fra industrisamfundets teknologi over arbejderbevægelsen og Septemberforliget til byplanlægning og billedkunst. Stilen er lettilgængelig med mange illustrationer.
Undertegnede har bidraget med artiklen Proletarerne kommer! – en titel som spiller på den frygt, som opkomsten af en ny, industriel arbejderklasse skabte blandt landets bedre borgere i 1800-tallets sidste halvdel. Således udgav den københavnske præst Vilhelm Munck i 1868 en bog hvori han bekymret konstaterede, at der i hovedstaden “findes ikke blot overmaade megen fattigdom, men et stærkt og farligt proletariat”. Proletarerne fandt efterhånden sammen, organiserede sig og blev til en arbejderbevægelse i moderne forstand. Det var denne bevægelse, langt mere end de bekymrede borgere, som skulle bekæmpe fattigdommen og uligheden. Hermed forandrede man også samfundet – i sådan en grad, at proletarerne i løbet af godt et halvt århundrede forandredes fra at være en trussel mod den offentlige orden til at være grundlaget for landets regering.
Antologien kan bestilles hos skoletjenesten. Den koster 50 kr. for et enkelt eksemplar og 300 kr. for et klassesæt.
Jeg synes det er en cool bog – omslaget er måske en smule køligt, men meget konsekvent designilinie fra Industrikulturens År http://www.ik07.dk – men mange points for indholdet – og den korte form give mulighed for at få et indtryk af de mange tråde man kan trække i industrikulturen.
– og det er i øvrigt interessant at se, at overskrift.dk fungere upåklageligt mht feeds. Denne blog landede i min mailbox denne morgen. I øvrigt har jeg hørt rygter ude i byen om, at Danmarks Nyere Tid arbejder på at få en blog i luften – kan de virkelig være rigtigt??
Hej Mikkel
Jeg ved sørme ikke hvor du har hørt rygter om Nyere Tids bloggen 😉
– men jo, rygterne taler sandt: du finder den pÃ¥ blog.nyeretid.dk
MVH Lars