Vi er en nation af lønarbejdere. Tre ud af fire voksne danskere under pensionsalderen er erhvervsaktive. Af disse erhvervsaktive er mere end 90% lønarbejdere. Af lønarbejderne er 7 ud af 10 – svarende til ca. 1,8 mio. mennesker – medlemmer af en fagforening.
Det er høje tal, set i en international sammenhæng. I et historisk perspektiv er det også bemærkelsesværdigt, at det danske arbejdsmarked blev organiseret meget tidligt. Septemberforliget i 1899 var verdens første overenskomst mellem en national, faglig sammenslutning og en tilsvarende arbejdsgiverforening.
Septemberforliget lagde en ramme for arbejdsmarkedets organisering, som i hovedtræk stadig er gældende den dag i dag. Men idenfor rammen var der fortsat kamp og diskussion om mange spørgsmål: fra lønnens størrelse over arbejdstidens længde til graden af medindflydelse og demokrati på arbejdspladsen.
Sideløbende hermed voksede den politiske arbejderbevægelse sig stærk. Gennem størstedelen af det 20. århundrede har Socialdemokratiet spillet en dominerende rolle i dansk politik. Efterhånden kom der også andre partier til på venstrefløjen. Og igennem samme periode, har de tanker, ideer og kulturelle værdier som er udsprunget af arbejderbevægelsen præget samfundet på mangfoldige områder.
Vil man forstå ikke bare Danmarkshistorien, men også baggrunden for tidens aktuelle diskussioner om f.eks. arbejdstid, velfærdsreformer og “flexicurity”, så kommer man ikke uden om at beskæftige sig med arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie.
Sammen med Anette E. Hansen og Søren Kolstrup har jeg skrevet bogen Arbejdernes historien i Danmark 1800-2000. Som titlen siger, så handler bogen om arbejderklassens og -bevægelsens historie. Den er tænkt som et oversigtsværk, som henvender sig både til almindeligt interesserede læsere såvel som til de, der ønsker en introduktion til et nærmere studium. Af hensyn til de sidstnævnte er bogen rigeligt forsynet med noter og litteraturhenvisninger. Men bogen er også rigt illustreret og kan læses blot for den gode histories skyld…
Bogen, som er på ca. 460 sider, udgives af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Den udkommer d. 10. maj.