Cross-processing var oprindeligt et udtryk for en teknik, hvor man “krydser” en film af en bestemt type med en fremkaldelse af en anden type. Eksempelvis kan man fremkalde en dias-film i den proces som er beregnet for farve negativ-film.
Resultatet giver typisk et billede med meget høj kontrast, udbrændte højlys og meget markante farveskift – f.eks. gullige højlys og blålige skygger. Teknikken var meget populær for en 10-15 år siden – ikke mindst blandt modefotografer.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til cross-processing, duo-tone, solarisering og andre af den slags teknikker, som skaber en effekt ved at ændre billedets oprindelige farver til ukendelighed. På den ene side bliver det nemt effekt frem for indhold. På den anden side kan de faktisk også fremhæve en særlig stemning i motivet. Og ret beset er et sort/hvidt foto vel i en vis forstand også en form for manipulation med motivets oprindelige farver?
Hvorom alting er, så fik jeg lyst til at eksperimentere lidt med at efterligne cross-processing effekten. Jeg havde en række billeder liggende fra forladte industribygninger – er her synes jeg effekten passer til motivet:
Billederne her er født digitale, og har aldrig set hverken den ene eller den anden slags kemikalier. Effekten er efterlignet i Lightroom. Først er der skruet godt op for kontrasten. Dernæst er der tilføjet en stærkt farveforskydning i h.h.vis skygger og højlys v.h.a. “Split toning”. Endelig er der finjusteret med “Vibrance”. Den samme effekt kan naturligvis opnås med Photoshop og andre billedbehandlingsprogrammer. Opskrifter kan findes på nettet.
Fordi det er foregået digitalt kan man jo frit vælge farvetoner. Det er nok billedet fra frysehuset, der minder mest om det kemiske forlæg.