Nyt kamera

Efter introduktionen af K20D, Pentax’s nye topmodel, er prisen på den kun 1½ år gamle forgænger K10D nærmest styrtdykket. Pt. fås den for under 5.000 kr. med kit-optik. Det er så billigt, at det nærmest ville være uansvarligt ikke at købe én. Som sagt så gjort 😉

Det følgende er ikke en anmeldelse af K10D – blot lidt snik-snak om mine overvejelser før og efter købet. K10D fik stor opmærksomhed da det kom, vandt flere priser som årets kamera og blev anmeldt mange steder – som regel meget positivt. Vil man have detaljerede vurderinger kan man altså nemt finde dem på nettet. F.eks. har DPReview en grundig gennemgang af alle features, mens anmeldelserne på Imaging resource og Photo.net i højere grad bygger på erfaringer med kameraet i brug.

På trods af den attraktive pris tøvede jeg lidt med at springe til. Det skyldes, at K10D er vokset i forhold til mit gamle *istDS. Den kompakte form var en væsentlig årsag til, at jeg i sin tid valgte Pentax. Alternativet kunne være K200D, som ligesom K10D har billedstabilisering, tætning mod støv og regn og 10 MP opløsning – men som er på størrelse med min *istDS.

Jeg er dog glad for, at det blev K10D. Først og fremmest fordi den er et stort skridt opad, når det gælder betjening – ikke mindst på grund af de to, delvist programmerbare indstillingshjul. Det mangler K200D. Søgeren er en ægte prismesøger, som er helt i top – K200D har den typisk lidt mørkere spejl-søger.

I forhold til *istDS er autofokus blevet markant hurtigere og mere præcis. Billedkvaliteten er også forbedret: mens DS’en godt kan finde på at undereksponere en smule, eksponerer K10D lige i øjet. Om det skyldes den højere opløsning eller en mere præcis lysmåler ved jeg ikke, men det forekommer mig at der er større dynamik i billederne, med flere detaljer i skyggerne.

Efter små to uger har jeg vænnet mig til, at mit kamera er blevet lidt større. Retfærdigvis skal det da også siges, at K10D stadig er både mindre og lettere end sammenlignelige modeller, som Nikon D200 og Canon 40D.