3 thoughts on “At købe spejlrefleks”

  1. Hej Lars – tak for instruktivt indlæg. Hvis man har et behov for BLANDT ANDET at affotografere alle mulige formater af tegninger, fotos og dokumenter i indendørs belysning af skiftende kvalitet og med blegede farver etc – men samtidig også vil kunne tage udendørs fotos af feks arktiektur og byrum ved siden af de klassiske motiver du nævner – hvad tror du så man skal gå efter for et system?

    Mikkel

    Reply
  2. Hej Mikkel.
    Hvis du bare selv skal kunne læse de dokumenter du affotograferer, er kravene ikke så store. I en snæver vending kan man såmænd nøjes med sin mobil. Til Android findes der en app som hedder CamScanner, som automatisk kan rette en affotografering om, justere belysning, etc. Noget lignende findes sikkert til iPhone. Alternativt findes der hånd-holdte scannere.
    Vil du affotografere i en bedre kvalitet, f.eks. så det kan reproduceres, er det en anden sag. Her er det nok i virkeligheden arkivets holdning til hvad du må stille op med af udstyr og hvordan du må håndtere arkivalierne, der sætter grænsen 😉
    Jeg har ikke umiddelbart den store erfaring, men jeg vil tro, at et systemkamera med en god vidvinkel kan gøre det. Der er to problemer: at holde kameraet stille over dokumenterne og sikre en jævn belysning. Til det første kan du bruge et stativ, hvor midtersøjlen kan stilles vandret. Til det andet en flash med en eller anden form for bouncer, mini-softbox eller lignende.
    Vidvinkler som er til at betale forvrænger en smule, så lige linjer i billedets yderkant bliver krumme. De nyeste versioner af f.eks. Photoshop og Lightroom har værktøjer, som kan rette det op.
    Mht. byrum og arkitektur, så skal du også ha’ en god vidvinkel. De fleste DSLR sælges med et såkaldt kit-objektiv der som regel starter ved 18 mm vidvinkel. Det er OK som udgangspunkt. Ikke alle kit-objektiver er dog af lige god optisk kvalitet. Mit forslag vil være at starte med kit-optikken, og så evt. opgrade til noget andet, når du har gjort dig lidt erfaringer. Måske noget med bredere vidvinkel eller noget skarpere.
    Bygninger fotograferet nedefra vil se ud som om de vælter fremad, såkaldt styrtende linjer. Folk der dyrker det mere formelle arkitektur-fotografi bruger ofte tilt-shift objektiver, som kan rette op på det ved optagelsen. Den slags optikker er imidlertid hundedyre – og man kan opnå næsten det samme ved billedbehandling bagefter.
    Professionelle arkitekturfotografer bruger i øvrigt ofte full-frame eller mellemformat – men det er nok over-kill 🙂
    Hvis du vil ha’ den maksimale dybdeskarphed skal du bruge et stativ, så du kan blænde godt ned.
    Så det korte af det lange: køb et bare nogenlunde godt DSLR med kit-optik, et godt stativ og evt. en flash m. bouncer eller softbox. Og så vil jeg anbefale Lightroom til billedbehandling.

    Reply

Leave a comment