In 1919 Ford Motor Company established an assembly plant in Copenhagen, Denmark. It was the second of its kind in Europe, after the one established in Manchester. From Copenhagen most of Northern Europe was supplied with the famous Ford T – the world’s first mass produced car.
It was such a success, that a larger facility was needed, an in 1924 a new, modern factory was build in the Copenhagen South Port area. The factory was designed by Albert Kahn, the architect responsible for some of Fords most iconic industrial complexes in Detroit. Inside, the production technology also closely resembled that used in Detroit.
But when it came to industrial relations, there were profound differences. In Detroit, Ford was fighting hard against any attempts by his worker to organize in trade unions, and not before 1941 an agreement was finally made with the United Auto Workers. However, in Denmark the workers were all unionized from day one, and collective bargaining was a matter of course.
Never the less, the production methods and –technologies introduced by Ford proved to be a challenge to the unions. Especially the systematic attempt to use unskilled workers wherever possible was felt as a threat by the craft based unions. The high wages paid by Ford was also tempering any inclination to militant union behaviour. Consequently, when the Danish management, by direct orders from Detroit, decided no longer to have a union agreement, the workers could find no common ground to fight for a continuation of the agreement.
At the same time, the Labour governments in power 1924-26 and from 1929 onwards, was determinated to promote industrial modernization. This was strengthened in the 1930’s by a desire to secure and create workplaces during times of economic depression. In this context, Ford Motor Company was pointed out by the labour movement as a positive example of a job creating and high paying industry, based on rational methods of mass production.
While the Danish Ford plant was successful from a business point of view during most of the 1920’s and 30’s, it came under pressure from larger Ford facilities elsewhere in Europe during the 1950’s. In 1966 car assembly was finally closed down, and the plant converted to producing farm equipment.
I have written about the history of Ford in Denmark in the interwar years, with an emphasis on industrial relations, in an article which has been published in Labor History vol. 55 no. 3 2014, under the title “Between Denmark and Detroit: unionized labour at Ford Motor Company, Copenhagen, 1919-1939”.
A PDF-version of the article can be bought from the publisher’s website. Alternatively, you may download a copy of the accepted manuscript (AKA post print) for free from here.
Den foerste Ford fabrik i Europa var i Cork, Irland, hvor Henry Fords familie stammede fra. Den anden fabrik laa i Heimdalsgade Koebenhavn Noerrebro. Min far Orla Emil Larsen begyndte som kontorbud i Heimdalsgade i 1920 og blev med Ford indtil 1964 som General Sales Director for Danmark, Norge, Island/Groenland, de Baltiske lande og Polen . Jeg selv har vaeret ansat hos Ford i Tyskland, England og Canada i 9 aar indtil 1962.
Kære Ben Larsen
Tak for din kommentar – meget interessant at høre om din og din fars tilknytning til Ford.
Den første Ford samlefabrik i Europa var den i Manchester, som åbnede i 1911. Ford etablerede et selskab i Irland i 1917, men startede først samlefabrik i Cork i 1919. Det var samme år som den danske samlefabrik åbnede i Heimdalsgade. Men der er den krølle på historien, at mens der blev samlet biler i København var det i starten kun traktorer, der blev samlet i Cork. Fabrikken der var faktisk slet ikke en del af bilkoncernen, men hørte under Fordson, et selvstændigt selskab som var etableret af Henry Ford mhp. traktorproduktion.
Så på den måde synes jeg det er rimeligt at hævde, at fabrikken i København var nummer 2 i Europa 🙂
MVH Lars
Hej har hørt der blev samlet 6 Ford mustang 6 cylindre i kbh i starten af 70 erne…?? Kan man finde oplysninger om disse nogen steder.
Kontakt mig gerne…
Hej Clemens
Fords samlefabrik i Sydhavnen lukkede i 1966. Så hvis der er blevet samlet Mustang’er i starten af 70’erne har det ikke været på samlefabrikken. Men min egen forskning i Ford-historien slutter også i ’66, så jeg kan ikke principielt udelukke, at du har ret. Måske kan man have samlet nogle enkelte biler som en særlig gimmick eller af andre grunde. Hvor har du oplysningerne fra – og kan du komme nærmere på et årstal?
MVH Lars
Hej Lars.
Beklager jeg havde ikke set der var svar.
Mht. Mustang samlet omkring 70 så stammer oplysningerne fra en ejer af en sådan dansk samlet model.
Har desværre ikke set noget på tryk der kan dokumentere samme.
Mvh Clemens
hvor præcis lå den første fordsamlefabrik Heimdalsgade hvilket nr.?
med venlig hilsen
Franz Lange
Hej Franz
Ford startede med at rykke ind i Heimdalsgade no. 42. Her lå en tidligere skrothandel, med en fabriksbygning i et plan og en mindre kontorbygning. Efter kort tid tilføjede man en stor bygning af blikplader, importeret fra USA. Alligevel fik man hurtig pladsmangel, og ekspanderede først til nabobygningen nr. 44, og senere til nummer 28 længere nede af gaden
Ingen af disse bygninger findes i dag.
I am writing a book on Henry Ford’s architects and buildings. Would you (or any of your readers) happen to know who was the architect of the Copenhagen plant? Or anything about its design? From Ford News, December 1923, it says it was a Danish architect. Also, would you know if the building is still standing?
Thanks. Brian McMahon in USA
Hello Brian. The 1924 plant was actually designed by Albert Kahn. It was build by a danish construction company. Unfortunately it has been demolished.
Ved du hvilke biler modeller der blev samlet i sydhavnen.
Jeg leder efter oplysning omkring min 1964 ford thames 400 e
thames 400E skulle efter sigende skulle også være samlet i DK
stelnummer er 403E-L 53 D 752985 C
403e (Biltype) L (Sted den blev bygget. ) 53 (15cwt singlecab) D (1964 )
752985 (serienummer) C (Maj måned)
Kan du hjælpe
Hej Henrik
Jeg har prøvet at lede lidt i de kilder, som jeg har haft fundet i Fords arkiv. Jeg har jo været mest interesseret i fabrikkens udvikling på et overordnet niveau, så det er årsberetninger, bestyrelsesreferater og generelle regnskaber. Desværre findes der ikke her nøjagtige oplysninger vedrørende mærker, når det gælder last- og varevogne. Det tætteste jeg kan komme på er de såkaldte “financial statement and operations reports” (FSOR), hvor der kun skelnes mellem “light trucks” og “heavy trucks”. Mon ikke Thames falder ind under kategoiren “light truck”?
Desværre har jeg ikke kunnet finde en FSOR fra 1964, men af den fra 1962 fremgår det, at der blev solgt 2135 “light trucks” af britisk oprindelse, hvoraf de 1650 blev importeret som færdige, mens kun 485 blev samlet i København.
Det passer meget godt med den generelle udvikling i 1960’erne, hvor flere og flere biler blev importeret færdige, og kun nogle få, meget solgte modeller, blev samlet i København.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at din Thames kan være samlet i Sydhavnen. Men for at afgøre det helt sikkert skal man dels overtale Ford til at få adgang til deres arkiv, dels være så heldig at finde en liste over produktionen i 1964 forsynet med serienumre. Det er i praksis som at finde en nål i en høstak.
Så du må nok nøjes med at glæde dig over din fine bil 🙂
PS: Måske findes der en engelsk Ford-klub, som har styr på serie-numre og produktionssteder? Men det ved du jo nok allerede mere om, end jeg gør 😉