Dansk Folkepartis Søren Krarup har i forbindelse med en folketingsdebat beskyldt Enhedslistens Frank Aaen for at have en fortid som torturbøddel i Afghanistan. Efterhånden er vi jo vant til lidt af hvert fra den kant, når det gælder bizarre udfald mod politiske modstandere, så det kalder måske mest af alt på en stille hovedrysten. Hvad der er mere bemærkelsesværdigt er, at også Anders Fogh Rasmussen, omend indirekte, har fremført de samme beskyldninger. Landets statsminister mere end antyder altså, at et Folketingsmedlem har deltaget i tortur. Det er en alvorlig sag, så man må formode at Fogh har belæg for sine beskyldninger.
Demagogi
Skamløshedens triumf
Demagogi forudsætter en vis portion skamløshed. Folkeforførelse kræver i udgangspunktet, at man er rede til at prioritere målet frem for alt andet – herunder hensynet til begreber som sandhed og anstændighed. Historien synes desuden at vise, at jo mere skamløst og løgnagtigt man omgås virkeligheden, jo bedre virker det i demagogisk øjemed.