I går fik vi øje på noget interessant ude i haven: et staudebed, hvor de gamle stængler fra sidste år stadig står i visne klynger, var fyldt med snegle. I massevis var de kravlet op, og sad nu enkeltvis og i små klynger på planterne. Nogle var levende, men rigtigt mange virkede som om de havde opgivet ånden på vejen. Men selv i døden sad de stadig fast på stænglerne, så langt som de nu var kommet op.